Ny Markedshal på Halmtorvet

Markedshallen på Halmtorvet på Vesterbro trækker på referencer fra den “brune” Kødby, som den opføres tæt ved. I underetagen findes et fiskemarked med friske udskæringer og levende fisk i bassiner. I stueetagen findes et marked for kød, brød og grøntsager m.m. I modsætning til torvehallerne på Israels Plads er der tænkt på at holde miljøet omkring de friske varer skyggefuldt og med begrænset dagslysindfald. Markedshallen kan entréres gennem en langsgående søjlegang på begge sider af bygningen. I stueplanet er der adgang til det nedre niveau via trapper i hver gavl.

Centralt står en ovn, der anvendes til rygning og anden forarbejdning af de friske varer. Ovnen går igennem begge plan. Hovedbygningen suppleres ved hver gavl af to mindre volumener. Den ene rummer toiletter og redskabsrum og den anden huser en elevatorskakt, hvorfra der er forbindelse til en underjordisk korridor. Der er herigennem der kan føres råvarer til det nedre plan.

Se hele projektet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *