Status: Forprojekt afleveret
Klienten ønskede et sommerhus med særligt fokus på lysindfald og relationen til havet. Da han erhvervede grunden i Hornbæk stod der en faldefærdig bungalow suppleret af et mindre anneks nede på selve stranden. Projektets hovedgreb blev at bringe det bedste fra begge de oprindelige bygningsvolumener sammen i et nyt og smukkere hus. Rumfordelingen i den gamle bungalow inspirerede til værelserne i det nye hus og anneksets kvaliteter, i form af udsigt og nærhed til havet, overførtes til den nye store stue. Som noget helt nyt anlagdes en hyggelig hems, forbundet til den dobbelthøje stue og således og med udsigt til havet samt stien gennem haven ned til huset og Strandvejen.