INDLEDNING
Programmet for idékonkurrencen frembyder en række spændende og komplicerede spørgsmål. For ikke at fortabe os i komplicerede beregninger har vi valgt at gøre vores besvarelse ganske principiel. Volumenangivelser kan derfor betragtes som omtrentlige og alle udsagn i materialet som intentioner, fremfor noget ufravigeligt. Vores forslag er et let anstrøg der har til formål at formidle idéer og fornemmelser i højere grad end tørre tal. Der henstilles derfor til at teksten gives samme opmærksomhed som tegningsmaterialet.
DISPONERING OG HOVEDGREB
Hovedgrebet i vores forslag er et nybyggeri placeret i det angivne byggefelt ved Sølvgade. For at imødekomme konkurrenceprogrammets ønske om at etablere et synligt og kommunikerende musealt miljø, er det vores opfattelse at der må foretages et nedslag, der bibringer området fornyet interesse. Det er iøvrigt vor opfattelse, at netop området omkring Sølvgade trænger til et tidssvarende og synligt arkitektonisk islæt og en generel opdatering og aktivering. Vores forslag angiver ikke konkret fremtiden for de oprindelige bygninger, da vi ikke ser større ændringer foretaget her. Disse skal vedblive at med at opretholde deres positioner, som kompetencecentre for hver deres faggrene og løbende “føde” den samlende nybygning med repræsentativt materiale og indslag fra den dagsaktuelle forskning. En række nye forskningsfaciliteter anlægges under terræn omkring den nye museumsbygning. Disse kendetegnes ved store hvælvede ovenlys der mimer og danner kongruens med det nye museums formsprog.
PRINCIP
I vores forslagsstillelse har vi fokuseret på at orkestrere en sammenfatning af naturhistorien ved at flette de tre relevante grene; zoologi, botanik og geologi. For at kunne repræsentere de tre grenes historik og fortløbende udvikling i ét og samme forløb måtte vi tage udgangspunkt i en fællesnævner. Det organiske liv på jorden kan sigesat have kulstof som fællesnævner, men dette gælder
ikke geologien der har sit udspring i andre fysiske grundformer. Et begreb der dog kan siges at være helt universelt og anvendeligt er “tidssvarende”. Det nye museums sigte vil derfor være at, med en tidslinie som “den røde tråd”, at fremstille naturhistorien for off enligheden.
RUM OG FORM
For at kunne påvise tidsligheden i en hensigtsmæssig rumlig form måtte vi se til et rum- og formprincip, der kunne indpasses i det forhåndenværende byggefelt. Vi måtte finde frem til en passende model. Tyngden i den informationsmængde et sådant nyt og samlende museum frembyder peger på et relativt langt forløb. En ret linie ville hurtigt nå en udstrækning der ville overskride byggefeltets afgrænsning og definere et byggeri uden egen statur og integritet. Vi rettede derfor blikket mod spiralformen. En linie med begyndelse og udstrækning, der kan anbringes i en vertikal relation.
MUSEETS OPBYGNING
Museets rygrad er den spiralformede tidslinje, hvor en kronologi dikterer placeringen af det udstillede materiale. Spiralen udfolder sig omkring en indre vertikal transportkerne. Det er vor tanke at spiralforløbet kan éntreres og tilbagelægges på to forskellige måder. 1: Den besøgende ankommer via den indre transportkerne til museets øverste niveau. Her angives det at den besøgende befinder sig i “The Big Bang”, universets begyndelse. Den besøgende følger nu en fremstilling af planeternes placering i forhold til solen og ankommer til sidst til en globus, der viser Jordens tidligste form. Den besøgende befinder sig nu i den øvre ende af det øverste rampeforløb. Herfra udfolder og åbner naturhistorien sig nedefter og udaf. Spiralformens indskrivning i kuppelformen frigiver mere og mere plads nedefter ligesom livsformernes størrelse, mangfoldighed og kompleksitet tiltager fra den tidligste begyndelse og frem til idag. 2: Den besøgende ankommer til rampeforløbets nederste grund og foretager en rejse tilbage i tiden fra vore dage til altings begyndelse. I dette forløb indsnævres rum, materiale og informationstyngde indtil den besøgende lander i punktet “Big Bang”. Langs hele spiralløbet findes der mod kernen forskellige store rummeligheder der giver plads for uddybende fremstillinger af forskellige velkendte og bemærkelsesværdige fænomener og temaer, så som dinosaurerne, vulkaner og Istiden. I bygningens nederste plan. for foden af spiralløbet findes et storrum for særudstillinger, der kan fungere uafhængigt af den øvrige udstilling. Dette rum kan således besøges før eller efter en rejse gennem naturhistorien. I det nederste niveau findes endvidere en rummelig kantine, garderobe og museumsbutik. Rampeforløbet brydes desuden af vandrette mellemstationer (pauserum) der formidler overgangen til det følgende rampeløb i spiralen.
