Mit motiv for at arbejde med en forslagsstillelse til en Moske i en nutidig og specifik dansk kontekst, udspringer til dels af en årelang fascination og respekt for mellemøstlig Islamisk kultur (måske en art Orientalisme) og til dels en stigende ærgrelse over forpasningen af en mulig kulturberigelse. Den næsten fuldstændige stagnation i arkitektonisk typologi-opdatering, via moskefunktionen, skyldes det danske samfunds ofte ureflekterede mistænkeliggørelse og marginalisering af den muslimske tros praksis. Lige så hæmmende er en isolationistisk og asocial indstilling i visse muslimske grupper. Der synes at være opstået en ond cirkel, der virker næsten ubrydelig; et trægt men ikke desto mindre selvforstærkende lukket kredsløb af påholdenhed, uvidenhed og frygt for tabet af egen kulturtradition.
