Mit motiv for at arbejde med en forslagsstillelse til en Moske i en nutidig og specifik dansk kontekst, udspringer til dels af en årelang fascination og respekt for mellemøstlig Islamisk kultur (måske en art Orientalisme) og til dels en stigende ærgrelse over forpasningen af en mulig kulturberigelse. Den næsten fuldstændige stagnation i arkitektonisk typologi-opdatering, via moskefunktionen, skyldes det danske samfunds ofte ureflekterede mistænkeliggørelse og marginalisering af den muslimske tros praksis. Lige så hæmmende er en isolationistisk og asocial indstilling i visse muslimske grupper. Der synes at være opstået en ond cirkel, der virker næsten ubrydelig; et trægt men ikke desto mindre selvforstærkende lukket kredsløb af påholdenhed, uvidenhed og frygt for tabet af egen kulturtradition.
Det er min ambition at være med til at bryde denne onde cirkel, at tage låget af den trykkoger, hvor fordækte og negative kulturer trives på begge sider, at få moskeerne ud af kældrene, baghusene og de nedlagte forretninger og ind på proportionelle placeringer i det danske urbane normallandskab, hvor også kirker, supermarkeder og tankstationer lever en synlig og anerkendt tilværelse med både sit klientel og den blotte forbipasserende.
Der har gennem årene været en tilbagevendende debat og et tilløb om stormoskeer i Både Århus og København, men på trods af hjemmel i lokalplanen (for Københavns vedkommende) er det blevet ved intentionerne. Ved et nærmere eftersyn viser det sig at en af de helt store hindringer for realiseringen af en stormoske findes hos de muslimske medborgere selv. Denne gruppe er nemlig en overordentlig kompleks størrelse, der er opsplittet i et hav af religiøst bekendelsesmæssige , etniske og sproglige tilhørsforhold som den enkelte muslim henholder sig til. Et fælles fodslag er ikke for nuværende tilstede og en universalistisk stormoske således en usandsynlighed med en tidshorisont på måske helt op til 20 år.
Den faktiske virkelighed kalder på tidssvarende, kommunikerende og lokale moskeer til forholdsvis konkrete grupper.
Tilgang
Jeg håber og tror på at et veltilrettet moskebyggeri er muligt, idet jeg ser et vidtstrakt arbejds- og mulighedsfelt imellem de yderpunkter der hurtigt viser sig i problemstillingen: en moske i danmark som er synlig og bygget til formålet.
Således mener jeg at forslagsstillelsen må lande så centralt som muligt (dog ikke anonymt) i spekret af kulturelle, sociologiske og arkitektoniske modstillinger. Det må blive et hus præget af indpasning, overgange og møder. Jeg mener at den arkitektoniske palette rummer et rigt arkiv af mediatorer i form af komponenter, materialitet og formgivning. Dem vil jeg bruge.
Moskeer i Danmark idag
Der findes idag ca. 115 moskeer i Danmark. De koncentrerer sig i og omkring de større byer og følger et således et forudsigeligt demografisk mønster.
Scenariet
Mit projekt Udfolder sig i et Scenarium der ligger forholdsvis tæt på den virkelighed og de vilkår der pt er herskende i Danmark. Det er dog en situation , hvor man fra både de muslimske grupper og det omgivende samfunds side har fundet fælles fodslag nok til at tage et skridt fremad. Man har indset det gavnlige , opbyggelige og kulturelt berigende i at bygge Moskeer der er tilstrækkelige til at opfylde deres funktion og placere dem der hvor brugerne har deres dagligliv på lige fod med de kristne kirker. Som alt andet nybyggeri i vore byer underkastes også de nye moskeer arkitektonisk regulering og godkendelsesprocedure fra kommunens arkitekter. I mange tilfælde vil der blot være tale om at sløjfe en eksisterende moske og erstatte den med en til formålet opført og indrettet bygning. En ny bygningstype vil langsomt gøre sit indtog i de større byer og efterhånden vil byen kunne fortælle en mere og mere tidssvarende, nuanceret og proportionel historie om sig selv, sine kvarterer og deres indbyggere.
Grunden
Jeg har valgt at indskrive min forslagsstilelse på den tomme matrikel Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Jeg har truffet det valg af flere grunde. 1: En moske af den volumen og signifikans som jeg opererer med er i høj grad et arkitektonisk og religionssociologisk nybrud der vil vække debat. Jeg ser det derfor gavnligt at koble mig på en historik om et sted der tidligere har rummet og båret institutioner med kant.
De to seneste kapitler i stedets historie er skrevet af institutioner der har påvirket og rykket det danske samfunds grænser hvad angår solidaritet, ligestilling og tolerance. Senest har Ungdomshuset og dets brugere anvist alternative og inspirerende former for ukommerciel kulturpromovering og social rummelighed, der har udfordret de gældende systemer. Tidligere har Folkets hus dannet rammen om kampen for arbejdernes rettigheder og kvinders valgret og dermed spillet en rolle i dannelsen af det moderne danske samfund. Ved at skrive endnu et kapitel på netop dette sted antyder jeg at der også idag er et behov for skabe opmærksomhed om grupper der for nuværende er henvist til utilstrækkelige og urimelige udfoldelsesrammer.
Jeg lægger mit projekt i forlængelse af stedets ånd og historie vel vidende at det ikke er uproblematisk. Den debat der automatisk vil opstå er mindst ligeså vigtig som huset selv. 2: Qua stedets tidligere historie er en række praktiske forhold omkring en forsamlingsbærende nybygning afklaret på forhånd. At stedet og det nære opland, logistisk og praktisk, har kunnet understøtte forsamlinger der fortættes og sprædes er allerede påvist. Adgangen til området med cykel og offentlig transport er velfungerende. På matriklens bagside (mod NV) findes en rummelig parkeringsplads. Derudover forventes en stor del af moskeens brugere at være gående.
